Vi har igen i år bestilt en container til haveaffald og kun haveaffald!
Planter og plantedele, herunder nedfaldsfrugt og grene m.m. fra træbeskæring, som stammer fra vedligeholdelse af haven.
Og ikke:
Større grene og stammer med en diameter over 10 cm samt stød (læs: rødder) der ikke medtages, men indsamles som en del af storskraldsordningen.
Og slet ikke:
Jord, grus, sten
Og overhovedet slet ikke:
Bygge – og husholdningsaffald. Ej heller hunde-høm-høm-poser.
Ordningen er ikke gratis, vi betaler 2000,- for levering og afhentning af 30 m3 container og 700,- pr ton affald (der kan være max 10 tons i containeren).
Såfremt ovenstående ikke overholdes, står vi med væsentligt større udgifter. Containerens indhold skal håndsorteres, og regningen herfor samt en eventuel bøde skal udredes af grundejerforeningen, og det er ikke småpenge vi taler om.
Hvis du er i tvivl, er du velkommen til at ringe på hos, Torben, på Borneovej 16, eller ringe til: Tlf. 22802580.
Containeren opstilles ved Javavej 8b med lågeåbning mod vejkrydset.
Når du læsser af: Vær sød at læsse din trillebør af så dybt inde i containeren som muligt.
Det siger kommunen og det er der fornuft i
Og husk nu lige: Hækken skal klippes ind ud mod fortov således, at der er 40 cm. fra kanten af fortovsflisen og ind til hæk.