Renhold af fortov

Med venlig reference til vores Vedtægter vil Bestyrelsen gerne sende en opfordring til at fortove og vejkant holdes fri og egnet til passage. Sommerens sol har givet diverse planter og ukrudt gode betingelser og der er visse steder i foreningen blevet svært at færdes på fortovet. Særligt med en barnevogn eller en rollator der kræver fuld fortovsbredde.

Så tag meget gerne et kig på om dit bed rækker ud over fortovet og om ukrudtet gror op mellem fliserne og/eller mellem fliser og asfalt. Hvilket vil ødelægge asfalten over tid og koste foreningen penge i nødvendig udbedring.

På forhånd tak 🙏

Billedet er brugt som eksempel og er ikke fra vores grundejerforening.