Traditionen tro arrangerer Bestyrelsen sommerfest igen i år. Datoen er sat til at være den søndag den 11. august med start kl. 12:00. Vi har allieret os med et festfirma, der sørger for popcorn, slushice, candyfloss, softice og forventeligt til stor glæde for børnene TO hoppeborge. Ydermere vil der være hotdogs og drikkevarer – altsammen mod symbolsk betaling alene for at dække udgifterne.
Festen er for alle store som små og dermed bestemt ikke kun for børn, selvom de da bliver sørget godt for. Der vil blive opsat stole, borde og blive sørget for det praktiske fra Bestyrelsens side. Alle er dog velkommen til selv at medbringe egen mad og drikke, hvis Tivolimenuen ikke er optimal.
Hermed link til grundejerforeningens uofficielle Facebook gruppe, hvor vi lægger op til en løs tilmelding til festen.
Container til grundejerforeningens haveaffald er tilgængelig fra torsdag den 13. juni fra kl. 17 til den følgende mandag
Vi har igen i år bestilt en container til haveaffald og kun haveaffald!
Planter og plantedele, herunder nedfaldsfrugt og grene m.m. fra træbeskæring, som stammer fra vedligeholdelse af haven.
Og ikke:
Større grene og stammer med en diameter over 10 cm samt stød (læs: rødder) der ikke medtages, men indsamles som en del af storskraldsordningen.
Og slet ikke:
Jord, grus, sten
Og overhovedet slet ikke:
Bygge – og husholdningsaffald. Ej heller hunde-høm-høm-poser.
Ordningen er ikke gratis, vi betaler 2000,- for levering og afhentning af 30 m3 container og 700,- pr ton affald (der kan være max 10 tons i containeren).
Såfremt ovenstående ikke overholdes, står vi med væsentligt større udgifter. Containerens indhold skal håndsorteres, og regningen herfor samt en eventuel bøde skal udredes af grundejerforeningen, og det er ikke småpenge vi taler om.
Hvis du er i tvivl, er du velkommen til at ringe på hos, Torben, på Borneovej 16, eller ringe til: Tlf. 22802580.
Containeren opstilles ved Javavej 8b med lågeåbning mod vejkrydset.
Når du læsser af: Vær sød at læsse din trillebør af så dybt inde i containeren som muligt.
Det siger kommunen og det er der fornuft i
Og husk nu lige: Hækken skal klippes ind ud mod fortov således, at der er 40 cm. fra kanten af fortovsflisen og ind til hæk.
Hvordan oplever du trafikken på Amager?
Ved årets generalforsamling var der interesse i at høre mere om trafikplanen, nedenstående har Susanne fra Grundejerforeningen kopieret fra Amager Øst Lokaludvalg’s facebook gruppe. Man kan klikke sig ind på linket og angive, hvor man synes, der er trafikale udfordringer, det være sig både på cykel og i bil.
Vi vil gerne vide, hvordan du oplever trafikken på Amager
Deltag i undersøgelsen her: https://app.maptionnaire.com/q/2ao2gst6mge7
Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder på en ny trafikplan for Amager. Derfor er vi gået sammen med Amager Vest Lokaludvalg om, at få alle jer amagerkaneres perspektiv på trafikken.
Trafikplanen kommer til at markere et såkaldt paradigmeskift for trafikplaner i København – altså en ny måde at arbejde med trafikplaner på for hele byen. Arbejdet med den nye trafikplan kommer til at løbe til midten af 2025.
Du kan svare på undersøgelsen til 22. marts.
Oplæg om indbrudsforebyggelse
I forbindelse med generalforsamlingen i Grundejerforeningen Lykkens Prøve, lørdag den 24. februar, får vi besøg af en Bo trygt- forebyggelsesekspert, som holder et oplæg af ca. en times varighed om indbrudsforebyggelse.
Bo trygt er en indsats skabt af TrygFonden og Foreningen Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd. Parterne har en fælles vision om, at danske hjem ikke bliver udsat for indbrud, og at ingen skal føle unødvendig utryghed over risikoen for indbrud.
Husk også det stadig er muligt at tilmelde sige Generalforsamlingen.
Læs mere på Bo Trygts hjemmeside.
Bestyrelsen takker for flot Fastelavns arrangement med ny deltager rekord 🌟
Vores Fastelavns arrangement har haft et stødt stigende antal deltagere gennem årene. Kulminationen oplevede vi første søndag i februar 2024, der blev vores mest velbesøgte nogensinde. Det er dejligt at opleve en socialt engageret grundejerforening og at se de mange børn have det sjovt. Det varsler godt for deltagelsen ved den kommende sommerfest. Hermed et stemningsbillede fra tøndeslagningen og de to vindere af årets udklædning for henholdsvis børn (Elin) og voksne (Casper vores webmaster og forfatter af dette indlæg 😁).
Tak til alle deltagere og særligt Bestyrelsen, som får det hele til at lykkes.
Generalforsamling lørdag den 24. februar 2024
Årets generalforsamlingen kommer til at vare et par timer og efter generalforsamlingen vil der være et oplæg omkring indbrudsforebyggelse og Nabohjælp af Bo Trygt. Vi håber på godt fremmøde og en hyggelig eftermiddag.
Foreningen byder på et par stykker smørrebrød samt drikkevarer, hvorfor tilmelding er nødvendig. I kan tilmelde jer på: bestyrelsen@gflykkensproeve.dk eller lægge nedenstående tilmeldingsseddel i postkassen hos Bo på Hedegaardsvej 19A.
Læs hele indbydelsen ved at klikke på dette link.
Hermed invitation til årets Fastelavnsfest i Grundejerforeningen Lykkens Prøve
København får 3 nye tidsbegrænsede zoner den 1. december 2023
Der indføres nye parkeringszoner på Amager. Hvis du skal parkere i en af de nye tidsbegrænsede zoner, skal du huske at sætte p-skiven. Der vil være tidsbegrænsning på 3 timer på hverdage i tidsrummet kl. 08-22.
Læs mere her: Tidsbegrænsede parkeringszoner | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Grundejerforeningen Lykkens Prøve hører til i Sundbyøster (SØ) zonen.
Vigtig opdatering fra NCC vedrørende vores vejprojekt
Alle riste og bump er nu lavet, og NCC forventer at lave overfladebelægning i uge 32. Hvis i forventer at være på ferie i uge 32, skal i altså ikke lade bilen være parkeret på Javavej eller Borneovej.
Sommerfest i grundejerforeningen lørdag den 2. september 2023
Bestyrelsen er glade for at kunne melde dato ud for årets sommerfest.